1.uge: Cirkustelte og råddenskab

(uge 22) Hjemvendt til Fælledvejens Passage med Morris klædt i blå frotte sparkedragt, som Dennis selv havde på for 29 år siden, da han kom hjem fra hospitalet med far Kurt og mor Margit. Og en lang arm til Dennis efter at have båret liften hele vejen.

Det føltes specielt at være hjemme, hvor vi tidligere bare var os to og en stor mave til nu at være tre og en rigtig lille familie.

Mor og far var ude at køre med den hvide knirke barnevogn i Fælledparken og senere på aftenen hjemme at besøge moster Fie, der havde gjort rent til guld sammen med mormor i deres nye hjem på Mimersgade 118. De to kvinder gjorde store øjne, da de så mama Bolettes runde kanonkugle bryster på størrelse med cirkustelte, da hun skulle amme.

Dennis spillede "Just like a woman" af Bob Dylan, og Morris spidsede ører, og mor måtte knibe en tåre, fordi hun tænkte på, da hun gik far i møde i kirken nytårsaften (med en fire måneder gammel spire i maven) til netop den sang.

Far og søn lå inde på sengen i det prikkede sengetøj og kiggede hinanden i øjnene - Morris har flere gange fået æren af at ligge og sove på brystet af enten mor eller far, fordi det siges, at børn der ligger hud mod hud generelt "sover bedre, græder mindre og har en mere stabil hjerterytme ... (OG) hurtigere udvikler social intelligens og evnen til at interagere". SEJT! Desværre hjælper det ikke på lugten fra en rådden navlestrengsstump: vi havde ikke fået af vide, at det er af største vigtighed, at man renser med vatpinde rundt i kanten af den lille, friske navle, indtil den tilbageblevne bid navlestreng er faldet af.

Morris var til vægt- og gulsotkontrol på Aldersro og mødte en lettere dement jordemoder, der blev ved med at kalde Bolette for Pernille, voldanvendte ordet "ja" og gentog 117 gange, at Morris bare skal spise sin gulsot væk. Ok, det er noteret!

d.31.05.12 Hej Ylette

d.31.05.12 ... efter far, mor og baby havde tilbragt en håndfuld timer uforstyrrede på fødestuen, og dagen havde bidt natten i halen og sendte sit lys ind på stuen, kom personalet i tanke om, at vi endnu var på afdelingen, og de bestilte en taxi med retning mod patienthotellet på Aldersrogade.

I receptionen fik vi af vide, at vores søn lignede en gammel mand og ikke en nyfødt (havde jordemoderen mon Donald Trumps eller måske Yoda i tankerne?). Hun forklarede sig med, at hun syntes, at Morris havde nogle usædvanligt markerede træk i ansigtet, og at han ikke var spor hævet. Vi var enige - vores baby er iøjefaldende smuk og utrolig lækker!

Det næste halvandet døgn levede vi på 10m2 i vores barselscelle nede for enden af gangen med elevationssenge og tykke og tunge dyner og all you can eat ylette og sveskejuice med stor kærlighed og overvældethed i hjerterne. Jeg ammede Morris for anden gang (og mange flere) og lyttede til jordemoderråd om at putte så meget af brystet ind i munden på den lille som muligt og massere hans kinder, så hans sutterefleks blev stimuleret. Vi sludrede og skiftede et væld af stofbleer med sort tjærestads, modtog et komplet uoverskueligt antal sms'er med søde ord, fik besøg og mange smukke bonderoser af mormor, Fie og Jens, Jose, Kristian og Therese, Ulrik og Patricia, og min mave lignede en slatten ballon, og man kunne næsten gribe om rygsøjlen, når man maste næven ind i det bløde maveskind.

Morris havde fregner, indtil vi vaskede ham første gang, og et par store, blå øjne, som han åbnede flittigt. Han sov i en orange plexiglas-kasse på hjul, når han ikke blev lullet hos de stolte forældre (og venner). TAK Gud for Morris§!

d.27.05.12 Stor mave, stor baby?

d.27.05.12 én uge efter termin (og elleve år siden, jeg blev konfirmeret)... og ingen baby morris på vej! Vi var i kirke i dag og sang "Ånd over ånder, kom ned fra det høje", og det var så smukt, at jeg fik tårer i øjnene, ligesom jeg har fået, når jeg er zappet forbi "Sporløs" på DR eller har tænkt på de udsendte soldater eller set fødselsvideoer fra Skejby osv.

Jeg glæder mig til, at fødslen sætter ind og at skulle hjælpe vores lille søn til verden med min mand ved min side og hans hænder på mine skuldre eller lænd... eller vores hænder i hinandens?!

Jordemoder Sara k tipper, at han vejer 3600 g, og hun mener, ligesom Dennis, at Morris først kommer til verden i juni måned. Nonsens, jeg tror, at han kommer en af dagene.