I receptionen fik vi af vide, at vores søn lignede en gammel mand og ikke en nyfødt (havde jordemoderen mon Donald Trumps eller måske Yoda i tankerne?). Hun forklarede sig med, at hun syntes, at Morris havde nogle usædvanligt markerede træk i ansigtet, og at han ikke var spor hævet. Vi var enige - vores baby er iøjefaldende smuk og utrolig lækker!
Det næste halvandet døgn levede vi på 10m2 i vores barselscelle nede for enden af gangen med elevationssenge og tykke og tunge dyner og all you can eat ylette og sveskejuice med stor kærlighed og overvældethed i hjerterne. Jeg ammede Morris for anden gang (og mange flere) og lyttede til jordemoderråd om at putte så meget af brystet ind i munden på den lille som muligt og massere hans kinder, så hans sutterefleks blev stimuleret. Vi sludrede og skiftede et væld af stofbleer med sort tjærestads, modtog et komplet uoverskueligt antal sms'er med søde ord, fik besøg og mange smukke bonderoser af mormor, Fie og Jens, Jose, Kristian og Therese, Ulrik og Patricia, og min mave lignede en slatten ballon, og man kunne næsten gribe om rygsøjlen, når man maste næven ind i det bløde maveskind.
Morris havde fregner, indtil vi vaskede ham første gang, og et par store, blå øjne, som han åbnede flittigt. Han sov i en orange plexiglas-kasse på hjul, når han ikke blev lullet hos de stolte forældre (og venner). TAK Gud for Morris§!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar