1.uge: Cirkustelte og råddenskab

(uge 22) Hjemvendt til Fælledvejens Passage med Morris klædt i blå frotte sparkedragt, som Dennis selv havde på for 29 år siden, da han kom hjem fra hospitalet med far Kurt og mor Margit. Og en lang arm til Dennis efter at have båret liften hele vejen.

Det føltes specielt at være hjemme, hvor vi tidligere bare var os to og en stor mave til nu at være tre og en rigtig lille familie.

Mor og far var ude at køre med den hvide knirke barnevogn i Fælledparken og senere på aftenen hjemme at besøge moster Fie, der havde gjort rent til guld sammen med mormor i deres nye hjem på Mimersgade 118. De to kvinder gjorde store øjne, da de så mama Bolettes runde kanonkugle bryster på størrelse med cirkustelte, da hun skulle amme.

Dennis spillede "Just like a woman" af Bob Dylan, og Morris spidsede ører, og mor måtte knibe en tåre, fordi hun tænkte på, da hun gik far i møde i kirken nytårsaften (med en fire måneder gammel spire i maven) til netop den sang.

Far og søn lå inde på sengen i det prikkede sengetøj og kiggede hinanden i øjnene - Morris har flere gange fået æren af at ligge og sove på brystet af enten mor eller far, fordi det siges, at børn der ligger hud mod hud generelt "sover bedre, græder mindre og har en mere stabil hjerterytme ... (OG) hurtigere udvikler social intelligens og evnen til at interagere". SEJT! Desværre hjælper det ikke på lugten fra en rådden navlestrengsstump: vi havde ikke fået af vide, at det er af største vigtighed, at man renser med vatpinde rundt i kanten af den lille, friske navle, indtil den tilbageblevne bid navlestreng er faldet af.

Morris var til vægt- og gulsotkontrol på Aldersro og mødte en lettere dement jordemoder, der blev ved med at kalde Bolette for Pernille, voldanvendte ordet "ja" og gentog 117 gange, at Morris bare skal spise sin gulsot væk. Ok, det er noteret!